Hvordan hjælper Graviditets Massage mod de komplikationer der følger med en Graviditet?
Er du så heldig at du er blevet gravid og venter et lille mirakel? Den periode du nu gennemgår er en tid fuld af lykke – men for en del, desværre også med nogle fysiske udfordringer. Det er for mange den mest spændende og lykkelige periode af deres liv, at være gravid og vente på en lille ny. Men i rigtig mange tilfælde oplever den gravide smerter, spændinger og ømhed. En del kvinder får også uro, vand eller hævelser i kroppen som følge af graviditeten. Jeg hører næsten altid om rygsmerter hos gravide, specielt nederst i ryggen. Det er desværre helt naturligt, da din krop får en vægtfordeling, der er helt anderledes end den du er bygget til og som dine muskler og sener er vant til.
Under graviditeten kan nogle også opleve humørsvingninger, kvalme, manglende energi og smerter i forskellige muskelgrupper, led og sener. Det skyldes alt sammen de påvirkninger din krop tilføres gennem hormoner og den ekstra belastning graviditeten er for din krop. Gravidmassage kan støtte din krop i at klare den ekstra belastning og være med til at du kommer mere afslappet igennem graviditeten og bevarer dit humør.